Præcise og brugervenlige værktøjer til transskription er i høj kurs. Udover det åbenlyse: at få undertekster på virksomhedens videoer på de sociale medier, er helt almindelig tekst det format, som alle de nye generative AI-tjenester allerhelst spiser.
Derfor er der et utal af situationer, hvor en transskription af en video eller en podcast kan være nyttig at have.
Et af de mest spændende nye værktøjer på markedet er Notebook LM, Googles AI-drevne research- og analyseplatform. Det store glansnummer er muligheden for at få produceret en podcast med virtuelle værter, som diskuterer de dokumenter (tekst, lyd, video med mere) du har tilføjet til tjenesten.
Men Notebook LM kan faktisk også bruges til at transskribere tale til tekst på en hurtig og effektiv måde. Ikke lige så præcist som eksempelvis Good Tape, men fuldt ud brugbart.
Og frem for alt: lynhurtigt!
-
Forberedende voksenundervisning (FVU)
Forberedende voksenundervisning (FVU) er et gratis tilbud
FVU er målrettet dig, som vil lære dansk, engelsk, IT eller matematik. Klik her for at læse mere.
-
Forsøg jobmulighederne: Lær SAP
Kursusforløb i ERP og SAP, godkendt som jobrettet uddannelse
Kursusforløb for dig der vil arbejde med ERP-systemer indenfor økonomi, indkøb, salg eller lager. Leder du efter et kursus på dansk og med dansk kursusmateriale? Så er dette kursusforløb det rette for dig!
Trin-for-trin: Sådan transskriberer du tale
Hvad er Notebook LM
Notebook LM er en AI-assistent udviklet af Google, som er designet til at hjælpe med at bearbejde og forstå store mængder indhold.
Den kan sammenfatte dokumenter, besvare spørgsmål og understøtte research-processer. En af de nyttige funktioner er muligheden for at uploade lydfiler og få dem omdannet til læsevenlig tekst.