1. Den effektive brainstorming
Selvom de fleste kender til begrebet brainstorming, tillader mange af os kritik for tidligt i processen.
En effektiv proces skal man følge fire gyldne regler: Ingen kritik, mængde før kvalitet, byg videre på andres ideer med "hvad nu hvis", og giv plads til de helt frie og skøre ideer.
Målet er at producere så mange ideer som muligt, før de overhovedet begynder at blive vurderet.
Annonce
-
Lær SAP. Godkendt kursus for ledige
SAP introduktionskursus for dig, som vil lære at arbejde med verdens største ERP-system.
Nyledige.dk er landets største autoriserede udbyder af komplette SAP kurser for ledige på alle niveauer.
-
Google Digital Marketing & E-commerce Professional Certificate
Få en professionel Google-certificering på CV'et
Bliv klar til et job indenfor digital marketing og e-handel på kun 6 uger.
2. Mindmapping
Mindmapping er en visuel metode, hvor du, i stedet for en liste, tegner et kort over dine tanker.
Du placerer hovedidéen i midten og lader grene som "transport", "personale" eller "teknologi" vokse ud fra den. Under hver gren tilføjer du specifikke underidéer.
Denne metode hjælper dig med at se mønstre og sammenhænge, som ellers er svære at opdage, og gør det lettere for hjernen at huske processen visuelt.
3. Brainwriting
Brainwriting er en struktureret, skriftlig metode, hvor deltagerne udvikler ideer i stilhed. Hver person skriver sine ideer ned og sender derefter arket videre til sidemanden, som læser dem og bygger videre på dem eller tilføjer nye.
Det skaber en høj volumen af ideer på kort tid uden afbrydelser.
En af fordelene ved brainwriting er, at også de medarbejdere, der normalt siger mindre i gruppediskussioner, får en stemme.
4. Idebål
Idébål er en teknik, hvor man hurtigt og uden censur får ideer ud af hovedet og op på et fælles visuelt medie.
Deltagerne skriver først ideer ned på små sedler i stilhed for at undgå, at dominerende personer styrer processen. Herefter sættes de op på en fælles væg, hvor alle kan gå rundt, lade sig inspirere og tilføje nye vinkler.
Til sidst grupperes ideerne efter temaer for at skabe overblik.
5. Omvendt tænkning
Nogle gange er den bedste vej til en god løsning at spørge: "Hvordan kan vi gøre dette værre?".
Ved at tænke på alt det, der kunne gå galt, tvinges hjernen til at se problemet fra en helt ny vinkel.
Når de dårlige løsninger er skrevet ned, vender man dem om til gode ideer. For eksempel kan en dårlig ide om at køre den forkerte vej, vendes til en god idé om effektiv ruteplanlægning via GPS.
6. Brainstorm med AI
Hvis du arbejder alene, kan AI fungere som en effektiv sparringspartner til at udfordre dine antagelser.
Du kan bruge en chatbot til at stille spørgsmål eller bede den om at se problemet fra nye vinkler, eksempelvis fra en kundes synsvinkel.
Så længe du forholder dig kritisk til svarene, og beder chatbotten om at gå i dybden med specifikke forslag, kan AI være en stor hjælp til at få nye perspektiver på kendt stof.
7. Benspænd
Benspænd er en metode, hvor man sætter bevidste begrænsninger for at tvinge hjernen til at yde sit bedste. Det mest klassiske benspænd er en stram tidsgrænse, for eksempel 30 sekunder eller to minutter, til at generere så mange ideer som muligt.
Det lille tidspres kan ofte få hjernen til at levere ideer eller vinkler, som man ellers ville have glemt i en mere afslappet proces.